Noget vi og vores gæster altid sætter pris på, er hjemmelavede flutes, som kommer ud af ovnen, få minutter før de serveres.
En stor del af smagsoplevelsen skal nok findes i at de lige er kommet ud af ovnen, resten er virkelig simpelt. Til 2 relativt store flytes som dem på billedet, gør du simpelthen sådan her:
Dejen kan du med fordel lave aftenen før du skal bruge den, så den kan koldhæve i køleskabet - igen, dem på billedet, jeg lavede dejen ved 20 tiden aftenen før - satte skålen i køleskabet med madfilm over. Tog skålen ud af køleskabet ved 11 tiden dagen efter, og satte den i en solrig vindueskarm til ved 15 tiden, hvor jeg formede til 2 flytes på bagepapir og lagde et rent viskestykke over. Omkring kl. 1710 røg de i en forvarmet ovn (varmluft 220 gr.) efter jeg havde penslet med mælk og drysset det ene med Flor de Sal Orange, og det andet med Flor de Sal Chipotle.
Efter 25 minutter i ovnen kom de ud og stå på bordet, vil de skulle serveres ved 18 tiden. MUMS!
Du tager en skål, hælder 4 dl koldt vand i, opløser en kvart pakke gær i vandet. Hæld et par hundrede gram mel i, 1 spsk salt og evt kerner eller nødder, hvad du end har i skabet - rør rundt og supplér med mel (evt også lidt grahamsmel) og rør/ælt inden dejen er fast, men endelig ikke for tør. Hellere for våd end tør. Jeg kan også finde på en hælde lidt kanel eller kardemomme i dejen, samtidig med salt - det dufter skønt når det bager, men er ikke på nogen måde gennemtrængende i smagen.
Hvidløgsflytes - hvis du samtidig med du laver dejen tager en pakke smør(bar) og vender 4-5 fed hvidløg i og rører godt rundt, kan du, når flytene skal på bagepladen, lige rulle dem ud til godt flade, og så smørre overfladen med din hvidløgssmør, hvorefter du ruller dem som en kanelsnegl, og skårer dem i ønsket længde. Husk at folde i enderne, så alt det gode ikke løber ud under bagningen. Det bliver helt fantastisk, men selvfølgelig også noget andet, sådan rent ernæringsmæssigt ;)
Der er under ingen omstændigheder grund til at gå til bageren og købe ekstremt dyre flutes, som ofte er tørre og kedelige, når man skal spise dem.